Kinesiologi

Kinesiologi er en testmetode til afdækning af fysiske, psykiske, såvel som biokemiske ubalancer.
Denne testmetode blev udviklet i 1964 af en kiropraktor ved navn Goodheart.
Goodheart brugte muskeltest som kontrol på sine korrektioner af rygsøjlen. En muskel har kun maksimal styrke, når nerven sender fuld energi til musklen, som derved bliver svag.
ved at styrketeste musklerne, kan man altså få oplyst, om deres nerver frit kan levere energi, eller om der er blokeringer som følge af tryk.
Goodheart fandt også frem til, at der var andet end direkte tryk på nerven, der kunne blokere.
Visse muskler kunne f.eks. være svage, hvis patienten forinden havde spist noget bestemt.
Det førte ham til den erkendelse, at organer og muskler er forbundet energimæssigt ved hjælp af meridianer.
På denne baggrund udviklede han kinesiologisystemet ved at kombinere vestens viden med østens meridian- og akupunktursystemer.

Hjerne, muskler og organer er indbyrdes forbundet via nervebaner, og i kinesiologi betragter vi kroppen som en helhed.
Er et menneske stresset, vil det afspejle sig i muskelsystemet og give nedsat organaktivitet.
Alle tre systemer er indbyrdes afhængige, dvs. er der fejl i et system, afspejler det sig automatisk i et andet. “Det, der sker i kroppen, sker i sindet og omvendt.”

Som supplement til denne baggrundsforståelse for kinesiologien, skal det også siges, at man i kropspsykoterapien erkender, at alt, hvad vi har oplevet, ligger lagret i vore muskler.
Dvs. at man både i kinesiologien og kropspsykoterapien er kommet frem til den konklusion, at kroppen husker alt.
Når kroppen husker alt, kan alle svar også findes i kroppen.
Nøje sammenhæng imellem muskler, organer og medianer.

Hvordan anvender man kinesiologi?
Når man tester kinesiologisk måler man altså musklernes tonus (spændingstilstand) ikke musklernes fysiske styrke.
Ved en muskeltest måler man altså energien.
NÃ¥r en muskel holder, betragtes det i en kinesiologisk test som et positivt udslag – modsat nÃ¥r musklen slÃ¥r fra, betragtes det som et negativt udslag. (et ja og et nej som svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l i en test)

Surrogat test
Surrogat testen eller stedfortræder testen er en metode, der kan bruges til at teste børn, der er for små til at forstå, hvad en muskeltest går ud på, eller til at teste mennesker, der er for syge, gamle eller svage til at blive testet.
Surrogat testen kan bruges på personer, der er så veltrænede, at de kun vanskeligt lader sig teste.
Dyr og bevidstløse personer kan man teste og afbalancere på denne måde.
Teknikken er f.eks. også egnet til at finde en passende kostplan dor et barn/spædbarn, der lider af fødevareallergi.

Test med hårtot
Foregår surrogat testen uden klienten, kan testen også laves med en hårtot fra klienten.

Findes der nogle grænser for, hvad man kan teste kinesiologisk?
Nej, i og for sig kan man teste alt, men der findes nogle etisk grænser for, hvad man bør spørge om.